1. maj handler om fællesskab og værdighed
Men hvad med dem, der ikke passer ind i systemet?
Dem, der ikke er dovne – men overstimulerede.
Dem, der ikke mangler vilje – men fleksibilitet.
Dem, der dag efter dag kæmper for at passe ind i et arbejdsmarked, der aldrig var skabt til dem.
Derfor står så mange med ADHD udenfor arbejdsmarkedet
Mere end 2/3 af voksne med ADHD i Danmark står uden for arbejdsmarkedet.
Det gælder både dem, der aldrig er blevet udredt, og dem, der har fået en sen diagnose og er brændt ud af for mange år med overtilpasning.
Mange har prøvet igen og igen. De har kæmpet sig igennem jobs med for høje krav og for lidt forståelse.
Har skjult deres indre kaos bag smil, overarbejde og selvkritik. Men det holder ikke.
Og kroppen siger fra – ofte med stress, angst, smerter, nedslidning eller en følelse af totalt sammenbrud.
Fordi arbejdsmarkedet – og hele vores samfund – stadig er skabt til én bestemt type hjerne.
Vi taler stadig om "den rigtige måde" at fungere på
En, der:
tænker lineært
trives med struktur, ro og gentagelse
ikke bliver overstimuleret af lys, lyde, følelser eller sociale krav
kan "tage sig sammen" på kommando
og aflæse sociale normer uden anstrengelse
Men mange med ADHD – især os kvinder med ADHD/AuDHD – fungerer anderledes:
Vi tænker i billeder, følelser og hurtige associationer
Vi mærker verden på fuld volumen
Vi bliver nemt overstimulerede og drænet i åbne kontorlandskaber
Vi har cyklisk energi frem for stabil energi
Vi har svært ved at regulere opmærksomhed – ikke fordi vi er dovne, men fordi vores hjerner er anderledes skruet sammen
Selvforståelse er en del af løsningen
Men det handler ikke kun om arbejdsmarkedet.
For mange starter det et helt andet sted: med selvforståelse.
Når man hele livet har følt sig forkert, for meget eller doven, er det ikke nok at få en ny jobtitel eller et andet skema.
Det kræver, at vi lærer at se os selv med venligere øjne.
Selvforståelse er ikke en luksus – det er et fundament for trivsel, mod og retning.
Vi har brug for rytme, mening og fleksibilitet
Ikke faste arbejdstider, Excel-ark og målstyring.
Det starter med anerkendelse – og slutter forhåbentlig med handling
Her er nogle bud på, hvordan vi som samfund – og som arbejdspladser – kan gøre det bedre:
1. Oplysning og træning
HR-afdelinger og ledere skal klædes på til at forstå ADHD og neurodivergens
Der skal tales om det uden skam eller stereotyper
2. Fleksible rammer
Flere muligheder for hybridarbejde, pauser og cyklisk arbejdsstruktur
Fokus på output frem for arbejdstid
3. Fokus på styrker
Mange med ADHD er kreative, empatiske, intuitive og hurtige til at lære
Når vi får lov at bruge vores gaver – og bliver støttet i vores udfordringer – kan vi blomstre
4. Tænk i tilpasning, ikke pres
Små ændringer kan gøre en kæmpe forskel:
Et støjsvagt rum
En klar dagsplan
En chef, der forstår, at "du virker så velfungerende" ikke altid er et kompliment
ADHD er ikke en hindring for at bidrage…
…men det kræver, at vi gentænker arbejdsfællesskaber –
så de ikke kun tilgodeser dem, der kan "tage sig sammen" i otte timer dagligt.
Det kræver, at vi forstår, at anderledes ikke er mindre værd.
Det er tid til, at vi ikke kun fejrer retten til arbejde – men retten til at trives i det.
Kender du det?
Har du selv oplevet at føle dig ude af sync med arbejdsmarkedet – eller har du en historie, du vil dele?
Skriv gerne en kommentar – eller del opslaget, hvis du også drømmer om et mere inkluderende arbejdsmarked.
